⚠"
da | DK
Magasinet OBSERVE

Abonner på vores globale magasin for at høre om vores seneste indsigt, meninger og fremhævede artikler.

CEOx1Day 2026: Fremtidens talenter møder nutidens topledelse

6 minutters læsning

Getting your Trinity Audio player ready...

CEOx1Day er et globalt talentprogram, vi forbinder ambitiøse kandidatstuderende med nogle af Danmarks mest erfarne CEO'er og topledere. Gennem en dag tæt på ledelsen får de studerende et unikt indblik i de beslutninger, prioriteringer og relationer, der former moderne organisationer.

Ledelse er et emne, der stadig fylder blandt mange unge talenter. Men selv den bedste undervisning kan kun bringe en et stykke af vejen. For at forstå, hvad ledelse egentlig kræver, må man opleve den tæt på.

Det er præmissen bag CEOx1Day. Et program, der skaber møder mellem ambitiøse kandidatstuderende og nogle af Danmarks mest erfarne topledere med det formål at bygge bro mellem potentiale og praksis.

Jeg har lært om strategi og ledelse på CBS, men her så jeg, hvordan det udleves i praksis. Det, der gjorde størst indtryk, var, hvor meget ledelse handler om mennesker. Det gav mig en helt ny respekt for det ansvar, der følger med rollen – og for den måde, man som leder kan løfte både forretning og mennesker på.

Rasmus Svendsen Udvalgt kandidatstuderende til CEOx1Day 2025

CEOx1Day handler ikke blot om at følge en CEO gennem en arbejdsdag. Det handler om at få indsigt i de overvejelser, beslutninger og relationer, der former moderne ledelse.

Gennem årene har programmet samlet kandidater og topledere fra nogle af Danmarks mest markante virksomheder og organisationer, herunder Tivoli, Novo Nordisk, Nykredit, TV 2, Google Danmark, Bang & Olufsen, Matas, Københavns Lufthavne, Danske Spil, Ambu, ALK, DR, Norlys, ISS, PFA og SimCorp.

For de studerende starter værdien allerede før selve mødet.

Gennem screening, LeaderFit-assessment og personlig feedback får de indsigt i deres egne styrker, præferencer og udviklingspotentialer. Herefter matches de med en CEO på baggrund af interesser, ambitioner og faglig profil, så oplevelsen bliver så relevant som muligt.

For virksomhederne og de deltagende CEO'er er værdien mindst lige så interessant. Programmet giver adgang til nogle af landets mest engagerede og ambitiøse studerende og skaber en unik mulighed for at forstå de perspektiver, forventninger og drivkræfter, der præger næste generation af talenter. Samtidig bidrager det til arbejdet med talentudvikling, employer branding og langsigtet ledelsesudvikling.

I en tid, hvor organisationer konkurrerer om de dygtigste mennesker, er relationen mellem erhvervsliv og unge talenter vigtigere end nogensinde.

CEOx1Day viser, hvad der kan ske, når erfaring møder ambition, og når nysgerrighed går begge veje.

For de studerende giver det indsigt i ledelse på højeste niveau. For CEO'erne giver det nye perspektiver på fremtidens arbejdsmarked.

For begge parter skaber det en oplevelse, der rækker langt ud over én dag.

 

mask

Vil du være en del af CEOx1Day 2027?

Som kandidatstuderende får du mulighed for at opleve topledelse på nærmeste hold og styrke din forståelse af lederskab i praksis.

Som CEO får du mulighed for at møde næste generation af talent og bidrage aktivt til udviklingen af fremtidens ledere.

Læs mere og ansøg her

Hvem kan ansøge om CEOx1Day?

CEOx1Day er for kandidatstuderende på danske universiteter og business schools, der ønsker indsigt i ledelse på højeste niveau. Programmet henvender sig typisk til studerende, som er godt i gang med deres kandidatuddannelse og har ambitioner om ledelse og forretningsudvikling

Hvad indebærer programmet?

Programmet giver udvalgte kandidatstuderende mulighed for at følge en CEO gennem en arbejdsdag og opleve ledelse tæt på.
Derudover gennemgår deltagerne en screening-, assessment- og feedbackproces, som giver indsigt i egne styrker og udviklingsområder.

Hvordan matches studerende og CEO'er?

Matchningen sker med udgangspunkt i den studerendes faglige profil, interesser og ambitioner samt CEO'ens erfaringer og virksomhedens kontekst, så begge parter får størst muligt udbytte af dagen.

Hvornår åbner ansøgningen til CEOx1Day 2027?

Ansøgningsperioden og de vigtigste datoer offentliggøres løbende på CEOx1Days platforme og kommunikationskanaler.

Hvilke virksomheder har tidligere deltaget?

Gennem årene har CEOx1Day samlet kandidater og topledere fra blandt andre Tivoli, Novo Nordisk, Nykredit, TV 2, Google Danmark, Bang & Olufsen, Matas, Københavns Lufthavne, Danske Spil, Ambu, ALK, DR, Norlys, ISS, PFA og SimCorp.
Ceox1day Med Hvid Baggrund
Find en konsulent [[ Scroll to top ]]