Investorer, regulatorer, medarbejdere og samfundet generelt stiller i stigende grad krav til bestyrelsers governance, ansvarlighed og evne til at skabe værdi. En professionel og uafhængig bestyrelsesevaluering er et centralt redskab til at sikre, at bestyrelsen lever op til disse forventninger og fungerer effektivt i praksis.
Odgers gennemfører board evaluations, der er tilpasset den enkelte bestyrelses kontekst, kompleksitet og modenhed. Med afsæt i vores Board Effectiveness Framework leverer vi en struktureret og uafhængig analyse af bestyrelsens formål, governance, sammensætning, samarbejde og ledelsesroller. Vores vurderinger benchmarkes mod internationale best practices og munder ud i konkrete og prioriterede anbefalinger.
Med mere end 50 års erfaring i samarbejde med bestyrelser globalt hjælper Odgers organisationer med at styrke bestyrelsens samlede performance og værdiskabelse.
Vores board evaluations bidrager til at skabe en fælles forståelse og bedre alignment mellem bestyrelsens medlemmer, styrke bestyrelsens beslutningsprocesser og det enkelte medlems bidrag samt give et klart billede af bestyrelsens samlede styrker, udfordringer og udviklingsområder.
Evalueringen gennemføres med afsæt i Odgers Board Effectiveness Framework, som danner rammen for en helhedsorienteret vurdering af bestyrelsens arbejde. Frameworket fokuserer på fem centrale dimensioner, herunder bestyrelsens formål og mandat, dens struktur og arbejdsprocesser, sammensætningen af kompetencer og erfaringer, samarbejdet og dynamikken i bestyrelsen samt formandens rolle i at lede bestyrelsens arbejde og sikre et velfungerende samspil med organisationens væsentligste interessenter.